Vægge, tag og LR’s brug af eksterne firmaer

Det nogle dage siden sidste opdatering, ikke fordi der ikke er sket noget, eller vi er gået i vinterhi, der har blot været travlt ved siden af i hverdagen.

Gasbeton vægge:
Huset begynder så småt at tage form, i uge 3 var alle mure opstillet i gasbeton, og man kunne for første gang begynde at få en fornemmelse for hvordan rummene kom til at se ud. Det var vildt at se hvor hurtigt huset pludselig tog form, på omkring en uge, var alle murene opstillet, og der var huller til døre og vinduer.

Tagkonstruktion:
I løbet af uge 3 og 4 blev spærene rejst, noget man som “nybygger” bliver overrasket over når der går et par dage mellem man kommer forbi, fra den ene dag til den anden står der pludselig et hus med tag på. Træet der bruges er ubehandlet, hvidt træ, så arbejdet med at få lukket det af gik heldigvis i en god fart, og kun et par enkelte snebyger chikanerede tømrerne. I uge 4 blev der sat presenning på og isolerings arbejde begyndte (efter elektrikeren havde trukket hans kabler).   Sidst i uge 4 var der sat undertag på, på hele huset og vi krydser fingre for at Tegltaget kommer på allerede her i uge 5. Så snart det er så kan stiladset fjernes, vinduer og døre monteres og tørring af huset kan på begyndes.

 

Eksterne underleverandøre:
Nogle ting der overraskede os lidt, er L&R’s brug af eksterne håndværkere, de slår sig op på at bruge egne håndværkere, hvilken er en sandhed med modifikationer.

Indtil videre har følgende været eksterne firmaer:
Fundament/Sokkel – Dahl Anlægsfirma fra Møn
Gasbeton – FH Gasbetob fra Rønnebæk
Tagkonstruktion – Tømmerfirma fra Haslev
Maler – Lokal fra området
Elektriker – LR’s egen
Murere – LR’s egne (dog nye og ikke særlig pænt arbejde)
Murere 2 – Ekstern der kom og rettede op på fejl
VVS – LR’s egne
Snedkere – LR-s egen

Alle sammen dog lokale og professionelle firmaer der har været en fornøjelse at hilse på og have til at gå og arbejde på grunden. Men når Lind&Risør siger de bruger egne håndværkere, så det ikke 100%.

Imens taget blev påbegyndt fik vi også besøg af elektrikeren der påbegyndte træk af kabler og fræsning til stikkontakter. Dette skulle gøres inden isoleringen blev lagt op for at kablerne kunne trækkes under strøerne. Selvom man tror der er stikkontakter og lampeudtag nok, har vi dog alligevel efterfølgende fundet et par steder hvor man ærger sig over ikke at have fået et lampeudtag eller stikkontakt. Men sådan vil det jo nok altid være, tænker det er derfor man siger at ved 3. hus byggeri, så får man som regel huset 99% som det skal være.

Vi har også endelig fået opgørelse på fundering. Læs mere her om dette.

Skriv et svar