Så er “L&R” gået i jorden og byggeriet er begyndt

Endelig sker der noget. Betonfolkene er gået i jorden og er ved at klargøre sokkel og fundament. Det tog ellers sin tid før de blev sendt ud til os, og tidsplanen fra L&R blev udskudt 2,5uge fordi.… Ja fordi de kan, en Lind&Risør tidsplan er kun med forbehold så længe de ikk er gået i jorden, det har vi lært nu ihvertfald.
Men nu er den god nok. 11.06.2018 bør vi stå og fejre et færdigt byggeri.

I denne uge startede Dahl Anlægsfirma så med at grave ud til fundamentet. De er underleverandør til L&R, et fint lille firma fra Møn, der venligt tager imod en på byggepladsen når man besøger dem. Det betyder meget som bygherre at man føler sig velkommen på egen grund og der er tid til at få forklaret og fortalt om de kommende opgaver. Første opgave var at finde og grave ud til kloak, 3 meter måtte de ned i jorden for at tilslutte, dette pga. grunden skråner så meget som den gør, så der nødt til at være dybt for at få et fald på.

De første cm. muldjord er gravet af, og heldigvis har vi en sandet (selvom den er ret våd) grund. Dette gør forhåbentlig der  ikke bør blive gravet så meget jord af. Syns dog allerede der er rigeligt med jord på mulddepotet ;). Men da vi efterfølgende regner med at regulere den nederste del af grunden med 50cm, så får vi rigeligt brug for den jord der bliver tilovers.

Hvis alt går godt, går støbningen af sokkel i gang allerede næste uge, hvorefter der skal graves ud til betondækket som skal støbes lige før Jul. Så kan det hærde henover julen og i det når år kan opbygningen af elementerne gå i gang. Det er nok første gang nogensinde jeg håber på en meget mild og tør vinter :).

Skriv et svar