Valg af byggegrund

Hvor skal grunden ligge ?
Morgensol, aftensol ?
Udsigt ?
Støj i området ?
Fremtidsplaner for området ?
I byen eller på landet ?

osv. osv. osv. Der er rigtig mange spørgsmål der presser sig på når man skal vælge en byggegrund. Og de fleste af dem, er noget man ikke kan ændre på så snart grunden er købt og bebygget. Køb af grund er derfor ikke bar noget man lige hopper ud og gør som det første og bedste. 

Vi har tit stirret os blinde på pris og beliggenhed for enkelte grunde, og så derfor ikke den grund vi er endt med at købe, før vi zoomede lidt ud og så på hvad der ellers var. 
Vi har valgt en grund hvor huset ligger mod syd, stuegavl er mod øst hvor der er eng. og morgensol, og drømmen om at se rådyrene græsse har gode forhold for at blive til virkelighed. Desværre må vi undvære den sidste aftensol, men vi håber udsigten mod øst kan opveje dette. Men grunden er byggemodnet, så vi slipper for yderligere udgifter til andet end naturgas, der er et frivilligt valg. 

Billeder af grunden kan ses her.

Grunden skråner lidt og giver os samtidig mulighed for at lade en del af overskudsjorden forblive på grunden, så vi sparer bortkørsel. Eneste usikre parameter er hvordan jordbundsforholdene er. Dette er dog noget alle fimaer stiller krav om er undersøgt. Så inden for nogle uger bør vi meget gerne have svar på hvor mange udgifter der skal bruges på fundering.

Skriv et svar